Valby Bakke

JEG TRÆNGTE TIL AT SNAKKE.
Ikke tale, bare snakke.
Som man gør det vest for Valby Bakke.
Så jeg vendte snuden hjem.
Jeg stak tomlen ud,
blev taget op af den første bil med en jydekrog.
Fyren bød mig på en smøg, og jeg ku bare ryge fra pakken.
Indtil han så mit tøj og sagde:
"Hvad er det, der sker med farven på dine øjenlåg?"
Jeg svarede:
"Den er sort, som prisen på dine smøger uden banderole på."

Så begyndte vi at snakke. Ikke tale, bare snakke.
Som man gør det vest for Valby Bakke.
Men han ku se, jeg snød - at jeg havde klædt mig ud.
Jeg var langtfra hurtig nok ved havelågen.
Han sagde: "Man ser det straks.
Det er måden, som du ryger på.
Det er måden, som du taler på -
det er tykkelsen på din tegnebog ..."

Så begyndte vi at snakke. Ikke tale, bare snakke.
Som man gør det vest for Valby Bakke.
Vi kom forbi min folkeskole. Jeg viste ham min legeplads,
tog ham ind i min skammekrog, mit fodboldmål.
Men han kendte alt til mig. Han var min gamle klasselærer.
Jeg ku knap nok kende ham - men pludselig ku jeg huske,
hvad han skrev i min karakterbog:
"Du kan nå langt, hvis du vil det.
Men hvad er det, du vil nå?"

Så begyndte vi at snakke.
Ikke tale, bare snakke.
Som man gør det vest for Valby Bakke.