En drøm om mørke skove.
En drøm om evig stilhed.

Der hvor ånder hviler,
Der hvor intet lys når.
I skovens dunkle dyb
Lever et væsen i sorg.

På sine forfædres gravhøj
Vogter han over sit hjem.
Forsvinder bort i mørket.
Ingen hører hans skrig...

I mørk

I en sal af gamle graner
Finder mit legeme
Sin endelige trone
Blandt træerne hviskes mit navn

Jeg kaldes hjem.

"kom, kom du kun til os,
Kom, kom, vi vil vise dig vejen"

Fordrevet fra livet
Fortabt i døden
Dømt til at vandre
I månens isblå skær

Vandring i taagen
Livløse heder
Iskold tomhed
Kalder på mig

Højt kalder stemmen
Ingen hører
Byder mig at vandre
Bort i længslen

Fortabt og forbandet
Går jeg mod afgrunden
Gennem regn og sne
Hvisker vinden, jeg må dø

Skovens træer
Lukker s